Fra plante til produkt

Der stilles store krav til produktionen af Aloe Vera Groups produkter - lige fra høsten på markerne i Mexico til de påfyldte flasker og tuber står hos forbrugerne. Aloe Vera Group importerer Aloe Vera bladgel fra en af verdens største Aloe Vera producent - ALOECORP, Denver, USA. Deres Aloe Vera bliver dyrket uden brug af pesticider og andre kemikalier, og de kan altid garantere stabil levering af høj kvalitet i store mængder. De fremstiller Aloe Vera bladgel med en avanceret teknik, som sikrer, at de gode egenskaber i bladgelen bevares. De har desuden en tæt kontakt til forskningsinstitutioner i USA, som forsker i Aloe Veras egenskaber, og de kan derfor løbende holde os underrettet om de sidste nye forskningsresultater.


Aloecorp er den eneste råvareleverandører, som har to sorteringer. Begge sorteringer er godkendt af IASC. Hvis mere end 10% af tørstoffet i råvaren er polysaccarider med hovedvægten i molekylestørrelsen 50 til 200 k Dalton kan produktet kaldes Activ Aloe. AVIVIR benytter kun 1. sortering.


*Polysaccarider som glucomannan og acemannan anses i dag for de hovedaktive stoffer i Aloe Vera. (IASC kræver kun 5% polysaccharider i alt)


Fra høst til råvare


Efter høst med hånd må der højest gå 6 timer før Aloe Vera bladgelen er produceret og forseglet i en tønde, og hele produktionen skal foregå under ligeså hygiejniske forhold som på et mejeri.
Produktionen af Aloe Vera bladgel starter med, at bladene vaskes. Derefter presses bladgelen ud og mikrofiltreres, hvorefter den højpasteuriseres, for at stoppe et enzym, som ellers vil nedbryde de vigtige polysaccharider, og for at dræbe eventuelle mikroorganismer i gelen. Det er nødvendigt at mikroorganismer i gelen dræbes så hurtigt som muligt for at bevare de ønskede egenskaber, og derefter undgå, at produktet forurenes på ny. Sidstnævnte undgås ved at tilsætte konserveringsmidler efter pasteuriseringen.


Videreforarbejdningen af råvare

Videreforarbejdningen af råvare til færdigvare foregår i Danmark. Produkterne fremstilles under strenge, kontrollerede forhold, og der udføres råvareanalyser og færdiganalyser på alle produkterne på anerkendt laboratorie i Danmark. Desuden udføres der løbende holdbarhedsforsøg, så det hele tiden kan dokumenteres, at produkterne har mindst 36 måneders holdbarhed.


Kosttilskud og pleje produkter


Vores Drikke Aloe Vera er kun tilsat natriumbenzoat og kaliumsorbat (konservering), Citronsyre (surhedsregulerende middel) og ascorbinsyre (antioxidant) - ikke fortykningsmidler som Xantan eller smags/sødestoffer som sorbitol. Vi har sendt prøver til analyse hos UNIGEN Pharmaceuticals Inc. og resultatet dokumenterer, at råvarens høje kvalitet /aktivitet bevares i den færdige drik.


Kropsplejeprodukter

Vore kropsplejeprodukter har højere indhold og kvalitet af Aloe Vera end de fleste, hvorfor indholdet af økologisk Aloe Vera i % er angivet på emballagen (50-99,5%). Derudover er det vigtigt for os, at de øvrige ingredienser også er i orden. Vi anvender f.eks. IKKE parfume, Petrolatum, Methyldibromo Glutaronitrile Phenoxyethanol, Parabener og Triclosan.


Vi er hele tiden opmærksomme på ny viden indenfor branchen, og sørger hele tiden for at optimere vore produkter og deres sammensætning. Liste med alle ingredienser, som vi anvender i produkterne er findes på vores hjemmeside www.aloevera.dk med forklaring. Vi går ind for total åbenhed - også omkring sammensætningen af vore produkter.


Avivir Aloe Vera – egenskaber og resultater

Avivir Aloe Vera er med sit høje indhold af ren Aloe Vera Activ Aloe virkningsfuldt, effektivt og resultatskabene. Produkterne reparerer, plejer, fugter og beskytter huden. Reparere og hæmmer ældning af huden, og en stor kvalitet er ligeledes Aloe Veras evne til at berolige og virke kølnende på en eksempelvis solvarm hud.


Mærkning på produkterne

Svanemærkning er et miljømærke, der viser, varen er blandt de mindst miljøbelastende, og lever op til en lang række sundhedskrav. Desuden at der ikke indgår stoffer, der er på EU’s liste over hormonforstyrrende stoffer eller allergifremkaldende parfumer og konserveringsmidler.

International Aloe Science Council IASC  er en verdensomspændende organisation, som arbejder for bedre Aloe Vera, dokumentation og god etik. Opfylder et firmas produkter bestemte kriterier, må seglet anvendes efter IASC’s godkendelse.


I Aloe Vera Groups tilfælde er godkendelsen sket med angivelse af indhold af Activ Aloe i procent. Er der ingen procent opgivet, skal der blot være mindst 15% Aloe Vera i produktet, jf. IASC’s certificeringsregler. 


Emballage

Af hensyn til sikkerhed, holdbarhed og belastning af miljøet har vi valgt emballage, som er fremstillet af plasttyperne PET, PE og PE. 


Til AVIVIR Drikke Aloe Vera, anvender vi flasker, som er fremstillet af PET. PET har en hård og stærk barriere, som beskytter særdeles godt imod ilt, vand og lugt. I produkter med et højt indhold af Aloe Vera er det vigtigt at have en stærk og tæt emballage, som sikrer at ilt ikke trænger ind i produkterne og beskadiger disse. 


Alle øvrige flasker er fremstillet af PE. PE er meget bestandig overfor vand, lugt og de fleste opløsningsmidler. Tuber er ligeledes fremstillet af PE. 


PET, PE og PE indeholder ikke Bisphenol A og Phthalater, som er under mistanke for at være hormonforstyrrende. 


Genbrug


Når PET og PE tilføres varme, smelter det og får en nærmest stearin-agtig konsistens. Ved afkøling bliver det fast igen. Denne egenskab udnytter man i forarbejdningen, hvor man opvarmer materialet, former det og afkøler det. Det betyder, at PET og PE kan omsmeltes og genanvendes. I nogle lande indsamler man PET til genbrug, der iblandt Danmark. 


PET og PE fremstilles af naturgas, som forbrændes med energioverskud og indgår i naturens kredsløb. Ved en endegyldig forbrænding omdannes PET og PE til CO2, damp og en lille mængde aske. Det gør PET og PE til et godt miljøvalg. 


Plast eller glas 


Vi får til tider henvendelser fra butikker eller kunder, som undrer sig over, hvorfor vi ikke anvender glas som emballage. Det er der en klar årsag til. Glas er tungt og CO2 belastende at transportere, og belaster desuden miljøet, når det omsmeltet til anden emballage. Det er ligeledes et bevidst valg, at vi ikke bruger låg eller tuber af metal, da disse ofte ender i det daglige affald, og ved forbrænding ender det som uforgængelige slagger, der skal deponeres i al fremtid. 


Garanti - Din garanti for kvalitet

Hvis et af vores produkter ikke skulle leve op til dine forventninger, beder vi dig returnere produktet. Skriv lidt om, hvad du er utilfreds med, samt hvilken pris, du har betalt for produktet, og hvor det er købt. Vi erstatter naturligvis dine udgifter.


Du skal blot indsende produktet til: 
ALOE VERA GROUP ApS, Vangedevej 225, 2870 Dyssegård, Danmark.


Ja, tak. Jeg vil gerne modtage nyheder
og brugertips fra Aloe Vera Group!


Certificering, kvalitet og kontrol
Klik på logoerne og læs mere...

logo_1.giflogo_2.giflogo_3.gif

youtube.giffacebook.gifFølg os på
FaceBook og YouTube